Forfatter-portræt

Forfatter-portræt

I forbindelse med udgivelsen af STATUS, er der blevet lavet et forfatterportræt af mig. Det er et klassisk forfatterportræt, som kommer ind på de velkendte hvem, hvad, hvornår, hvorfor osv., og det kan ses på Forfatterskabet i sin fulde længde. Herunder har jeg udvalgt nogle af de spørgsmål og svar fra portrættet, som jeg især synes tegner min profil som formidler.

Status forfatterportræt på computeren

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg har altid elsket både at læse og at skrive. Min mor har fortalt, at jeg selv som lille hellere ville have en pixibog end en pose slik til weekenden. Meget opbyggeligt! 🙂 I skolen elskede jeg at skrive stile, især fristile, og jeg læste mig igennem stort set hele ungdomsafdelingen på byens bibliotek. Jeg vidste tidligt, at jeg ville arbejde med formidling, og i mange år har jeg skrevet alle former for tekster som kommunikations­medar­bejder.

Mens jeg skrev på STATUS, kom jeg i tanke om, at jeg i mine helt unge år gik med en notesbog i tasken, så jeg lige kunne grifle en tanke, en ytring eller et indtryk ned. Men alligevel faldt det mig aldrig ind at skrive en bog. Det skete først, da jeg blev sygemeldt med stress, og jeg brugte tid på at mærke, hvad der virkelig gav mig energi: Det var stadig at skrive, men det nye var, at jeg havde lyst til at prøve at skrive noget for min egen skyld, ikke for andre som på jobbet. Lidt tilfældigt – eller mon ikke underbevidstheden hjalp godt til? – faldt jeg over et kursus, der hed ’Skriv en bog på en uge’.

Kurset var ganske enkelt en åbenbaring for mig. Som om jeg pludselig kunne se meningen med det hele. Det var fuldstændig fantastisk at møde andre med det samme drive, og samtidig fik jeg via skriveøvelser produceret en masse tekst og fik overblik over den kreative proces.

Med andre ord har jeg altid har skrevet. Og elsket det. Det var bare først efter et skrivekursus i 2013, at jeg blev bevidst om, at jeg også ville skrive skønlitteratur.

Hvorfor skriver du?

Jeg skriver, fordi jeg elsker det og ikke kan lade være. At skrive er en fantastisk måde at bearbejde indtryk, idéer og tanker på. Jeg tror, det er min måde at filtrere verden på.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg foretrækker så absolut trykte bøger pga. deres tyngde, duft og lyden af papiret, når man bladrer. Det forbinder jeg med hygge, ro og tryghed. Jeg anerkender bestemt, at e-bøger og lydbøger er smarte på hver deres måde, jeg har bare endnu ikke haft lyst eller stort behov for at bruge dem. Men det kan jo være, det kommer en dag.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Det er et umuligt spørgsmål at svare på! Jeg er meget glad for forfattere, som formår at kombinere alvorlige og seriøse emner med et lille tvist, et glimt i øjet, lidt selvironi eller underfundighed uden at det fjerner fokus fra emnet. Og så er der de forfattere, som skriver så godt og inddragende, at jeg glemmer alt omkring mig.

Igennem årene har jeg været i godt selskab med bl.a. John Irving, Jonathan Tropper, Delphine de Vigan, Benn Q. Holm, Sissel-Jo Gazan, Anne-Sophie Lunding-Sørensen, Nina Lykke.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Der er så mange gode bøger. Jeg ville gerne have skrevet en bog, som alle gerne vil læse, fordi den giver noget til modtageren. Jeg ville gerne give både indblik, genkendelse og underholdning.

Senest har jeg læst ’Nej, nej og atter nej’ af norske Nina Lykke om en midaldrende kvinde, der kæmper med at finde mening i sin veltilrettelagte tilværelse. Det er jo et alvorligt emne, men hold op hvor er den også underholdende med knivskarpe og genkendelige iagttagelser. Den slags imponerer og inspirerer mig.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg er generelt mest kreativ og skriver mest flydende om formiddagen. Og så skal jeg have absolut ro til at koncentrere mig, når jeg påbegynder dagens arbejde. Roen er faktisk det allervigtigste. Ingen lyd på mobil og mails, og der er helst ingen, der må trække vejret i min nærhed.

Derudover skal jeg have en stor kop the stående ved siden af mig. Den står dog ofte og bliver kold, fordi jeg glemmer alt om den, når jeg er kommet godt ind i min skriveboble. Når jeg er blevet opslugt, må min omverden gerne larme, det opdager jeg ikke.

Status korrektur

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg har ikke som sådan oplevet en skriveblokering, men af og til kan det sagtens gå lidt trægt. Så bruger jeg et af de mange redskaber, flowskrivning, som jeg fik med mig fra skrivekurset. Det er en meget effektiv måde at være kreativ på, som jeg faktisk bruger løbende, når jeg udvikler en historie. Jeg stiller mig selv et uddybende spørgsmål til teksten, som jeg prøver at svare på ved at skrive non-stop i 20 min. Reglen er, at man ikke må løfte pennen fra papiret, altså stoppe op og tænke. Det plejer jeg at gøre nogle gange i træk med nogle spørgsmål, der kredser om det samme emne, og så godt som altid kommer der nye, spændende ideer, vinkler eller overvejelser ud af det.

Et andet godt fif mod skriveblokade eller -træghed er at lave et fiktivt interview, igen flowskrivning i 20- minutters-intervaller. Det kan enten være et interview med en person, der er i opposition til din bog/dit tema eller et interview med en af karaktererne. Det lyder nok lidt skørt, men det er altså helt vildt, hvad underbevidstheden fortæller én, når den bliver spurgt.

Sidst men ikke mindst er det en uvurderlig hjælp, at jeg har en god skivemakker at mødes og sparre med. Hvis en af os er gået lidt i stå, lover man den anden at hjem og skrive noget bras, som sikkert ikke kan bruges. Det har det med at fjerne nogle blokeringer.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Jeg elsker roen og fordybelsen, når jeg er langt inde i min skriveboble. Det er en helt unik følelse, som jeg bliver helt høj af. Og tænk, hvis folk så endda vil nyde at læse det, man har forfattet. Så bliver det vist ikke bedre!

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Engang imellem kan det føles lidt ensomt, selvom jeg selvfølgelig har et rigt indre liv sammen med mine romanfigurer. For det kan være godt være svært at forklare, hvad det er, man bakser med ’for tiden’.

Samtidig slæber jeg, som man vel gør, når man præsenterer sit hjerteblod for verden, selvfølgelig også rundt på en usikkerhed: Er historien nu interessant nok? Er der nogen, der gider at læse den? osv. osv.

Noget af det mindst sjove ved at udgive en bog er helt klart også det, der føles som 1000 gennemlæsninger af manuskriptet, inden det bliver klar til tryk. Det er lige før, man kan nå at blive træt af sin egne guldkorn i den fase.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg ville da ønske, at jeg havde vidst, hvor fedt det er at skrive bøger! Så var jeg nok begyndt noget før 🙂

En anden ting jeg er blevet overrasket over – dvs. jeg læste om det i en bog om at skrive men kunne ikke helt tro, at det var sådan – er at writing is rewriting. Det er i høj grad sandt, at man bruger mere tid på redigering end på at skrive det første udkast. Heldigvis vidste jeg ikke, hvor mange gange jeg skulle ende med at gennemskrive historien, da jeg begyndte på STATUS. Dog synes jeg, at jeg har lært en masse til næste gang, og jeg håber og tror på, at jeg kan spare et par omgange.

status produktside på computeren
Du kan læse mere om romanen STATUS her på siden og på forlagets hjemmeside

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Jeg vil sige Just do it, ligesom i Nike-reklamerne. Du skal ikke hverken tænke på at skrive en bog eller tale om at skrive en bog. Du skal sætte dig ned og skrive. Det er sådan bøger bliver til. Bare se at komme i gang! Tro på det. Du skal turde være famlende og måske endda dårlig til at begynde med. Du og bogen bliver bedre og bedre efterhånden.

Jeg havde selv først lidt berøringsangst, for hvad nu hvis jeg skrev noget virkelig dårligt? Det var tåbeligt men nok meget menneskeligt. Her gjorde det føromtalte skrivekursus en kæmpe forskel. For mig viste det sig at være det helt rigtige at få nogle redskaber og at møde en masse ligesindede, bl.a. ham der nu er min uvurderlige skrivemakker. Det fik mig til at turde mere og tro endnu mere på projektet, da det blev taget alvorligt af både mig selv og andre.