‘Bådens navn’ af Kim Fupz Aakeson

‘Bådens navn’ af Kim Fupz Aakeson

Jeg har læst ‘Bådens navn’ af Kim Fupz Aakeson, og hold nu op en fantastisk forfatter, altså!

Jeg har læst utallige børnebøger af Kim Fupz Aakeson højt for mine børn gennem årene, og jeg har altid nydt og smilet af hans skæve og underholdende børneblik på tilværelsen. Derfor var jeg spændt på, om en ‘voksenbog’ af ham ville leve op til forventningerne.

Det gjorde ‘Bådens navn’ i høj grad!

Bogen læser sig selv

På bogflappen står der, at bogen læser sig selv. Og det passer fuldstændig!

Den er simpelthen så godt skrevet, at jeg må læse den igen med forfatterbriller.

For hvad er det, han kan og og gør, når han behandler små og store kriser så menneskeligt og genkendeligt? Hvordan får han en roman om et træt ægteskab og store spørgsmål som skyld og lykke til at være både underholdende og sjov? Det er altså vildt inspirerende!

Bådens navn Kim Fupz Aakeson

Skarpe iagttagelser serveret med galgenhumor

Kort om handlingen:
Ægteparret Mugge og Susse nærmer sig pensionsalderen og lever et liv med rutiner. Hun er kørt fast og skriger indvendigt over hans små særheder og forudsigeligheden i deres liv. Inderst inde spekulerer hun på, om hun vil/tør lade sig skille – han er irriterende men jo trods alt harmløs…

Da han gerne vil realisere drengedrømmen om en båd, modsætter hun sig. Men han ender med at få overtalt hende, selvom hun er bange for at sejle. “Sådan gør man når man er sammen, Susse, man giver hinandens drømme en chance.” Hun hader alt ved båden, selv dens navn.

Under en sejltur ryger Mugge i vandet, og Susse formår ikke at redde ham. Hun tænker på hans evindelige belæringer om håndtering af ‘mand over bord’, men hun foretager sig intet i en blanding af panik og frihedsfølelse.

Resten af bogen handler om Susses videre liv som ‘frit’, skiftevis optimistisk, deprimeret, ensomt, rørende, forvirret, søgende, småalkoholisk menneske. Det hele serveret i en en galgenhumoristisk tone.

Noget at tænke over

Som (alle?) andre bøger af Kim Fupz Aakeson giver ‘Bådens navn’ stof til eftertanke. Han skriver om genkendelige udfordringer, og han spidder i min optik den danske folkesjæl spot on med alt vores fnidder og mellemfornøjethed, som formentlig bunder i, at vi set fra helikopteren, ikke har de helt store problemer i tilværelsen.

Jeg synes, han fanger stort og småt i tilværelsen, både det sagte og det usagte. Og han kan jo helt åbenlyst noget, når man som læser både genkender og griner af sig selv uanset om der er tale om børne- eller voksenbøger.

Stor anbefaling herfra!

Forfatterinspiration

Jeg har altid tænkt på Fupz som en god forfatter, men nu hvor jeg selv er begyndt at skrive skønlitterært, bøjer jeg mig seriøst i støvet for hans forfatterevner!

Jeg har fået en stor lyst til dykke ned i hans forfatterskab for at samle inspiration med forfatterbrillerne på. Hans iagttagelses- og formidlingsevne er i særklasse og resulterer i lige den slags bøger, jeg elsker og ville ønske, jeg kunne skrive.

‘Bådens navn’ kan lånes på biblioteket.

Læs om, hvem jeg er som anmelder her.

– Og om hvem jeg er som forfatter, læser og menneske her.